haabets-pris-2009

Håbets Pris 2009 til Suzanne Osten 

Suzanne Osten, Kunstnerisk leder af teatret “Unga Klara”, Stockholms Stadsteater, Sverige

Et lokomotiv for barnet i teatret i Sverige, Skandinavien og i den vide verden.

Teatret var på det rigtige sted og tidspunkt i livet for svensk børne- og ungdomsteaters store pioner, Suzanne Osten. En forvirret teenager på tærsklen til voksenlivet blev på studenterteatret i tressernes Stockholm pludselig stillet opgaven at lave en teaterforestilling, og så var lokomotivet sat i gang. Via Narren og Fickteatern kom hun i 1971 til Stockholms Stadsteater.

Som kunstnerisk leder på børne- og ungdomsteatret Unga Klara gennem 37 år har Suzanne Osten skabt et ensembleteater i stadig fornyelse i en åben dialog og med et meget lille hierarki. Med Suzanne Osten arbejder ensemblet med en klar idé om, hvem publikum er. Tanken er at skabe vilkår for en optimal dialog. Resultatet er, at man som tilskuer til en Suzanne Osten forestilling føler sig udvalgt, fordi man bliver set. I arbejdsprocessen hører man alle lige meget: Teknikerens idé er lige så god som Suzannes, eller som skuespillerens eller instruktørassistentens - alt kan prøves. Dette frie kunstneriske rum er kernen i Suzanne Ostens arbejde.

Barnet
En kunstneriske indfaldsvinkel for Suzanne Osten er barnets perspektiv. Et vidnesbyrd herom opleves i børneteaterklassikeren “Medeas Barn” fra 1975. Det er Medea-myten, som gennemspilles fra barnets synsvinkel i en tragikomisk groteske om skilsmissernes ofre - børnene. En anden forestilling, som skabte furore, er „Hitlers Barndom“ (1984). Her fremstilles Hitler som et nærmest normalt barn, som bliver udsat for ”sort pædagogik”, der med afstraffelse og psykisk terror ødelægger barnet i ham. Forestillingen blev kritiseret, fordi Suzanne Osten “menneskeliggør” et ”monster”, men den er et eksempel på Suzanne Ostens mod til at forsvare barnet og fortælle de voksne om de verdener, de små mennesker lever i. Barnlige universer og galakser, der hele tiden omstyrtes af samfundets fjende nummer et : de voksne.

Som et smertefuldt, men også optimistisk modstykke fuld af kærlighed høster Suzanne Osten og Unge Klara netop nu masser af roser for “Tröster jag dig nu?” (2009). Den handler om barnet i den voksne, som må trøstes, hvis det skal leve med nærvær på hele livsrejsen. “En fantastisk final” kalder Ingegärd Waaranperä således forestillingen i Dagens Nyheter med hentydning til, at det er Unga Klaras sidste forestillng som Stadsteaterdivision.

Den skæve vinkel
Et andet tema, Susanne Osten udforsker kunstnerisk, er outsiderens rolle. I forestillingen “Besvärliga människor” (1999) - filmatiseret i 2001- sender hun skuespillerne på en rejse, hvor de skal finde det mest irriterende menneske, en de virkelig hader, og så udvikle en karakter ud fra ham eller hende.

I processen arbejdede skuespillerne bl.a. med at gå ud blandt folk og blande sig for at afprøve, hvor besværlige og irriterende de i virkeligheden kunne være. Her var det ikke romantik a la “den kunstneriske enspænder”. Det var realisme: Den skæve og outrerede som et ikke-elsket “kasteløst” menneske.

Suzanne Osten har selv modet til at se outsiderens kunst. I 1981 forløste hun dramatikeren Lars Noren, som ellers blev anset for at være uspilbar, da hun som den første satte hans stykke “En fruktansvärd lycka” i scene på Stockholms Stadsteater.

Det er også synet og modet til at udfordre, hun bruger i filmen “Bröderna Mozart” (1986), hvor en grænseløs instruktør sætter operaens faste stok på den anden ende under en opsætning af Mozarts “Don Giovanni”. Filmen er stadig sprudlende frisk fra fad og viser os en Suzanne Osten med humor. Blandt unge scenekunstnere er “Brörderna Mozart” kult, et lærestykke om den krævende vej ind i kunsten.

Kvinder
Et tredje tema i Suzanne Ostens kunstneriske arbejde kan kategoriseres som alle dem, der ikke er (magt)mænd, f.eks. kvinderne. Suzanne Osten er selv feminist og bragede i gennem med “Jösses Flickor” (1976), en forestilling om kvinder gennem 3 generationer op gennem 1900-tallet og deres kamp for lige rettigheder. Forestillingen er en tinde i svensk feministisk historie og er i de seneste år sat op både i Stockholm - og på Malmö Stadsteater af unge kvindelige instruktører. Men forestillinger om evnesvage og teenagepiger har også stået på repertoiret på Unga Klara. I 2006 skabte de verdens første “Babydrama”, en opsætning for babyer på 6-12 måneder.

Liv
Suzanne Osten er en levende institution og en terrier, som hele tiden bider magtstrukturerne i haserne. En agitatorisk furie og en ”kvindesags- kvinde”, en levende kunstner og teaterpersonlighed, der ved hjælp af scenekunsten peger på samfundets skjulte og glemte. Hun er efter 45 års virke fortsat et vitalt kraftværk.

Paradoksalt nok er dette værk nu truet, fordi Stadsteatret siger, at Unga Klaras kunst er dyr. Men den rigtige kunst stiller krav, og den rigtige kunst koster, og man får, hvad man betaler for: Vil man have teaterbouillon eller de smertefulde skæringer af teatrets ægte blodrøde kød? Suzanne Ostens snit er knivskarpt rettet mod det magt-løse menneske. Her forenes nuet og teaterhistorien, og vi får rigdom i både pose og sæk.

Suzanne Osten har skabt os evige øjeblikke og indsigt i, at vi aldrig må glemme barnet. Hun forsvarer det forsvarsløse menneske i alle dets afskygninger og skaber levende kunst.

Det er med glæde Institut for Folkeligt Teater giver Suzanne Osten Håbets Pris for et helt liv med barnet i teaterkunsten. Hun har sin del af æren for, at Skandinavisk Børne- og Ungdomsteater i dag kaldes “Verdens bedste”.

Video fra prisuddelingen.
Håbets pris til Osten. (Børneteateravisen 20.04.09).